Rasmus Fink Lorentzen
| Hjem | Tekster | Ph.d. | Oplæg/slides | Undervisning | Forskning | Musik | CV | Kontakt | Links |
SAKAE Trilogy
Akryltrommerne
PEARL MLX
PEARL Wood Fiberglass
Vintageprojektet

Vintageprojektet

Sonor Signature HLD 582 snare

 

'The Drummer's Drum', som de sagde. Den berømte lilletromme fra Sonor, hvor de tyske ingeniører er gået helt amok i metal og præcisionsmekanik.

 

Specs:

·         Ferromangakedel (stål)

·         14" x 6.5"

·         Parallelophæng med 24 strainers seiding

·         12 spændhuse (!)

·         Snaplogsskruer

·         Signaturebadge med Horst Link signatur

·         Serienummer: 782

·         Vægt: 6,3 kg (absurd)

·         Anslået alder: mindst 30 år.

Signatureserien var Sonors flagskib og blev fremstillet på fabrikken i Aue i Tyskland fra 1980 til 1991. Det sidste trykte katalog er fra 1987, så trommerne er godt på vej mod vintagestatus. Der er to versioner af denne model. Den første generation kan kendes på de bukkede reifer og de lige stænger, som understøtter seidingophænget, mens den anden generation har støbte reifer og svungne stænger under seidingophænget. Mit eksemplar tilhører den første generation og sammenholdt med det lave serienummer, er det sandsynligt, at den stammer fra de tidlige firsere.

 

Referencer:

http://www.sonormuseum.com/1983/1983intro.html http://www.sonormuseum.com/1987/signature/signature.html

http://www.musiker-board.de/threads/alter-anhand-der-seriennummer-feststellen-sonor-geht-das.514621/

 


Jeg har netop (oktober 2014) haft trommen igennem en restaurerings-proces, hvor hver eneste møtrik og spændhus er blevet skilt ad, renset, smurt og samlet igen. En dejlig proces hvor jeg blev gode venner med alle trommens smukt designede detaljer!

 

P.t leder jeg efter reservedele til bundreifen og skal have repareret håndtaget til seidingen.

 

  Arg!! Den skal fixes på en eller anden måde…



Karakteristika: unikt udseende og super klang samt et hypersensitivt ophæng, der giver trommen en overvældende sprød respons. Og så er det den tungeste lilletromme, jeg har haft i armene! I dag et samlerobjekt for mange, for mig en aktiv snare.

 

Færdigt arbejde!

Over...

 

... og under.

 

Værkstedet.

Hvor lagde jeg den *******stemmenøgle?!

 

Redigeret af Rasmus Fink Lorentzen
Webmaster: Rasmus Fink Lorentzen
Sidst opdateret: 29-12-2017
Denne sides adresse: www.rasmus-fink-lorentzen.dk/main/pocketlife/trommer_/
index.php
SmartSite Publisher