Udviklingsarbejde om æstetisk kompetence
Jeg deltager i år i et udviklingsarbejde på læreruddannelsen i Århus om æstetisk kompetence i forbindelse med multimodale tekster på nettet. Udviklingsarbejdet har sin egen hjemmeside på adressen www.kultur-tekst-didaktik.dk
Vi har valgt dette navn til sitet fordi begreberne er centrale i vores arbejde:
Kultur
Fordi vi undersøger nye skærmbaserede kulturformer på internettet hvor det æstetiske spiller en væsentlig rolle.
Tekst
Idet vi arbejder med multimodale tekstformer dvs. tekster hvor flere modaliteter spiller sammen på én gang - fx billeder, lyd, animationer, tekst, ikoner og layout på en hjemmeside.
Didaktik
Og didaktik fordi vores mål er at udvikle nye arbejdsformer i seminarieundervisningen som inddrager disse nye kultur- og tekstformer.
|