Rasmus Fink Lorentzen
| Hjem | Tekster | Ph.d. | Oplæg/slides | Undervisning | Forskning | Musik | CV | Kontakt | Links |
Blog

Her kan du læse og skrive i min blog...

23.august 2017 skrevet af Rasmus (foto: RFL)

 

Tre udfordringer til multimodale tekster i skolen:  I dag havde jeg en samtale med Anders Schunk om multimodale tekster. Det var som altid inspirerende at tale med Anders. Han spurgte mig, hvilke udfordringer jeg ser i forhold til at arbejde med multimodalitet i skolen i dag. Til det svarede jeg, at jeg vil pege på tre udfordringer.  For det første er der spørgsmålet om multimodale teksters kulturelle status. Som vi alle ved, er de dominerende (mono)modaliteter i skolen skriften og ordet. Sådan har det været i 200 år, og disse position er bestemt ikke truet. Godt nok fylder kravet om mulitmodale tekster efterhånden en del i Fælles Mål, men i skolernes praksis har disse tekster ikke samme status. Eleverne får derfor heller ikke samme kvalificerede respons af lærerne, som de kan forvente på klassiske skriftlige produkter eller mundtlige fremlæggelser. En pointe Anne Løvland har fundet belæg for i sit forskningsprojekt i Norge.  For det andet mangler vi et operationelt fagsprog for vores omgang med multimodale tekster. Mit eget ph.d.-projekt viste blandet andet, at lærerne ikke har et fagsprog, som matcher kompleksiteten i mange digitale multimodale tekster. Dette står i modsætning til de to modaliteter, jeg nævnte før: skriften og ordet. Her har vi nemlig grammatikken, som er et sprog om sproget til at beskrive de regler og konventioner, som hersker omkring praksis. Derfor kan vi hjælpe eleverne til at bruge og forfine deres skrift- og talesprog. Skal vi løfte arbejdet med multimodale tekster i skolen på samme måde, må vi for alvor have udviklet et sprog som kan bruges af både elever og lærere.  For det tredje mener jeg, vi undervurderer betydningen af kommunikation med multimodale tekster. Mange tekster på nettet udtrykker fx politiske, religiøse, seksuelle, racistiske o.m.a. holdninger eller prøver at manipulere og påvirke brugerne ved at sløre deres reelle hensigter. Med multimodale tekster kan man sløre sine budskaber og måden afsenderen positioneres på på nye måder. Samtidig lader vi i stort omfang børn og unge færdes alene på nettet. Så mit budskab er, at vi må være mere kritiske overfor de multimodale tekster vi læser og interagerer med.   Hvad betyder multimodal forresten?

Tre udfordringer til multimodale tekster i skolen: I dag havde jeg en samtale med Anders Schunk om multimodale tekster. Det var som altid inspirerende at tale med Anders. Han spurgte mig, hvilke udfordringer jeg ser i forhold til at arbejde med multimodalitet i skolen i dag. Til det svarede jeg, at jeg vil pege på tre udfordringer. For det første er der spørgsmålet om multimodale teksters kulturelle status. Som vi alle ved, er de dominerende (mono)modaliteter i skolen skriften og ordet. Sådan har det været i 200 år, og disse position er bestemt ikke truet. Godt nok fylder kravet om mulitmodale tekster efterhånden en del i Fælles Mål, men i skolernes praksis har disse tekster ikke samme status. Eleverne får derfor heller ikke samme kvalificerede respons af lærerne, som de kan forvente på klassiske skriftlige produkter eller mundtlige fremlæggelser. En pointe Anne Løvland har fundet belæg for i sit forskningsprojekt i Norge. For det andet mangler vi et operationelt fagsprog for vores omgang med multimodale tekster. Mit eget ph.d.-projekt viste blandet andet, at lærerne ikke har et fagsprog, som matcher kompleksiteten i mange digitale multimodale tekster. Dette står i modsætning til de to modaliteter, jeg nævnte før: skriften og ordet. Her har vi nemlig grammatikken, som er et sprog om sproget til at beskrive de regler og konventioner, som hersker omkring praksis. Derfor kan vi hjælpe eleverne til at bruge og forfine deres skrift- og talesprog. Skal vi løfte arbejdet med multimodale tekster i skolen på samme måde, må vi for alvor have udviklet et sprog som kan bruges af både elever og lærere. For det tredje mener jeg, vi undervurderer betydningen af kommunikation med multimodale tekster. Mange tekster på nettet udtrykker fx politiske, religiøse, seksuelle, racistiske o.m.a. holdninger eller prøver at manipulere og påvirke brugerne ved at sløre deres reelle hensigter. Med multimodale tekster kan man sløre sine budskaber og måden afsenderen positioneres på på nye måder. Samtidig lader vi i stort omfang børn og unge færdes alene på nettet. Så mit budskab er, at vi må være mere kritiske overfor de multimodale tekster vi læser og interagerer med. Hvad betyder multimodal forresten? 'Multi' betyder 'mange' og 'modal' betyder 'måde', så vi kan tale om 'mangemådede' tekster. Multimodale tekster er nemlig tekster, hvis samlede udtryk er sammensat af forskellige semiotiske ressourcer, som er formet af kultur og sociale konventioner.

Nyt indlægAbonnerLoginOpret ny brugerGrafisk overblik
Ingen beskeder i dette forum
Redigeret af Rasmus Fink Lorentzen
Webmaster: Rasmus Fink Lorentzen
Sidst opdateret: 24-08-2017
Denne sides adresse: www.rasmus-fink-lorentzen.dk/main/top/weblog/index.php
SmartSite Publisher