Rasmus Fink Lorentzen
| Hjem | Tekster | Ph.d. | Oplæg/slides | Undervisning | Forskning | Musik | CV | Kontakt | Links |
Code: Code + Collaborate + Design, et DBR-projekt på Lemtorp Skole i Lemvig (2017-2018)
Taplets i Odder Kommune - iPad-projektet 2012
Litteraturpædagogik og nye medier 2010-2012
Kultur Tekst Didaktik 2008 - 2009

Kultur Tekst Didaktik 2008 - 2009

Fuld titel:

Kompetenceudvikling og nye kulturformer med bud på nye arbejdsformer indenfor æstetik, medie- kommunikationspædagogik i det senmoderne

 

Resume:

Udviklingsarbejdet er et et-årigt projekt der igangsætter og følger undervisningen af et hold studerende på læreruddannelsens 1. år. Holdet arbejder produktivt med hjemmesider/multimodale tekster som æstetiske og kommunikative præsentationsformer. Projektet følger dernæst en gruppe på tre studerende som gennemfører et praktikundervisningsforløb i en 1. klasse hvor de studerende lader eleverne arbejde med hjemmesider og video som multimodale kommunikationsformer. Udviklingsarbejdet bygger metodisk på en kvalitative hermeneutiske undersøgelser af praksis.

Publiceret: 10-06-2011

 

Rapport:

Nedenstående er dele af rapporten fra udviklingsarbejdet. Fuldlængdeversionen kan downloades 2 cm ovenfor.

 

 

Kompetenceudvikling og nye kulturformer med bud på nye arbejdsformer inden for æstetik, medie- og kommunikationspædagogik i det senmoderne

Af Anne Agger, Rasmus Fink Lorentzen og Vibeke Nørgaard Rønsbo 

 

Indledning og metode

I dette kapitel fremstilles præmisser og intention for vores undersøgelse af multimodale tekster i en didaktisk kontekst. Der indledes med en præsentation af undersøgelsens opdrag samt det teoretiske og praktiske metodiske grundlag, som efterfølgende gøres til genstand for refleksion og vurdering. Dernæst fremstilles selve undersøgelsen i form af sit tofasiske forløb. Det bestod af et forløb, som omfattede undervisning af studerende på LIAA, som blev planlagt og gennemført af seminarielærerne, og et forløb som omfattede undervisning af en 1. klasse, som blev planlagt og gennemført af studerende i praktik. Undervejs skitseres processens udvikling og de konsekvenser vi har draget med henblik på detailplanlægning, som netop var lagt an på justering af fokus på baggrund af erfaringer gjort undervejs.

 

Undersøgelsens baggrund, problemstilling og intention

 

Rammer

Undersøgelsen knytter sig til Evaluerings-, forsknings- og udviklingsafdelingen på Læreruddannelsen i Aarhus, VIAUC. Det er defineret som et udviklingsarbejde og udgør et af udviklingsprojekterne under den af EFU-afdelingens programvifter, som omhandler den didaktiske dimensions indholdskategori for stofområder, også kaldet didaktikkens ”hvad”. Det relaterer sig imidlertid også til den didaktiske dimension for organiserings- arbejds- og undervisningsformer, og spænder derved samtidig over eksperimenter og refleksioner over den didaktiske kategori ”hvordan”.

 

Omdrejningspunktet i udviklingsarbejdet er den litteratur- og billedkunstdidaktiske udfordring der eksponeres af vores samtids nye netbaserede kommunikations- og præsentationsformer i relation til kompetenceudvikling og dannelse i det senmoderne.

Udviklingsarbejdet har til hensigt at konkretisere specifikke træk ved det senmoderne samfunds udfordringer til skolen og komme med bud på adækvate undervisningsformer. Nye netbaserede kommunikations- og præsentationsformer resulterer i stadig nye kunstgenrer og nettekster i krydsfeltet mellem fiktion fakta og billedkunst. Disse afstedkommer et behov for at udvikle en didaktik der medtænker det processuelle, det interaktive, den lagdelte struktur og den åbne og udvekslende værktype. Der er tale om en værkgenre/udformning, der med nye kommunikationsformer sætter meningsudveksling og social handling i centrum for det æstetiske, og som derved kan rumme et kulturskabende potentiale for den pædagogiske praksis, for hvilken det situationelle, det meddigtende og det refleksive er vigtige værdier.

Vi står således som undervisere over for en målgruppe ( for seminarielærerne de studerende, for de studerende eleverne ) med formodentlig udprægede hverdagserfaringer med internettets kulturelle udvekslingsformer. Og vi står med nye værkformer, der blandt andet gennem hypermediale, ikke-lineære aspekter sætter kommunikationen, det processuelle og hverdagshandlingen i centrum.

 

Problemformulering

Udviklingsarbejdets problemformulering udtrykker den dobbelte vinkling af stof og modtagere i en didaktisk kontekst. Den er formuleret som følger:

 

Hvordan udvikle didaktiske mål, tiltag og evalueringsformer, som kan skabe grundlag for en ændret praksis i arbejdet med de nyeste kommunikations- og præsentationsformer?

  • herunder hvordan kan dette sigte gennemføres i spændfeltet mellem seminarieundervisning og studerendes læring

 

  • herunder hvordan vil dette sigte kunne omsættes i skolepraksis i et samarbejde med studerende på 1. årgang?

 

 

Problemformuleringens intentioner kunne, efter vores didaktiske suppositioner, bedst gennemføres med en tilsigtet lydhørhed over for de studerendes anvendelse og forståelse af disse medieformer, og ved at integrere de studerendes egen erfaring med multimodale tekster i planlægningen og i gennemførelsen. Derfor har intentionen også været at undersøge hvilke udtryksformer der synes meningsgivende for de studerende, og hvordan disse kan udnyttes, som afsæt for vores forståelse af samspillet mellem tekst og modtager og mellem de studerendes intentioner med praktikundervisningen og elevernes egen brug af disse genrer.

 

Udviklingsarbejdet hviler på en delvist eksperimenterende didaktik, som giver mulighed for at identificere og analysere de lærendes tilgange til stof og arbejdsformer og gøre dette til en faktor i den videre planlægning. I samme undersøgende ånd er formuleringen af de nærmere undersøgelsespunkter for hele undersøgelsen først sket i takt med de opdagelser og delkonklusioner vi har kunnet drage undervejs i processen.

 

En række spørgsmål meldte sig imidlertid i lyset af problemformuleringen og i lyset af den successive vurdering, som tjente som rettesnor for det videre undersøgelsesfokus:

  1. I hvilken grad lykkes det at etablere et kvalificeret grundlag for de studerendes opmærksomhed på den æstetiske grundpræmis i form af egen stemthed og involverende tilgang til de multimodale tekster?
  2. Hvordan udmønter de studerendes læring gennem seminarieforløbet sig i deres egen praksis under skolens givne omstændigheder?
  3. Hvilket læringsbegreb danner de studerende deres praksisforståelse på?

 

Disse spørgsmål vil i rapporten blive udfoldet og behandlet i en teoretisk og problematiserende form, som fremstiller undersøgelsens teorigrundlag gennem en egentlig begrebsafklaring. Tre centrale forhold udgør således undersøgelsens professionsrettede omdrejningspunkter, der samtidig er udtryk for undersøgelsens metodiske snit. De tre forhold sigter til undersøgelsens æstetiksyn, kompetenceforståelse og læringsyn. De vil blive behandlet selvstændigt og successivt i rapportens 1. del.

 

Spørgsmålene udgør endvidere vinklinger bag bearbejdningen af det empiriske materiale. Denne bearbejdning har efter anden databearbejdning udmøntet sig i følgende tre temaer, som udgør rapportens 2. del.

 

Temaer

 

1.      It og kompetencebegrebet – hvornår tilfører nye medier noget nyt og ikke blot ny teknik til undervisningen?

2.      Nyformulering af den kritiske dimension – er der behov for at  erstatte den velkendte kritiske tilgang med evnen til at reflektere og vælge?

  1. Aflæring som en forudsætning for nyskabelse af didaktikken – hvordan få de lærerstuderende til at se sig selv som udviklere af nye praksisformer?

 

Temaerne har dels udkrystalliseret sig i analysen af det empiriske materiale, dels er de udtryk for vores egen professionelle selektion, dog med stadig hensyntagen til udviklingsarbejdets problemformulering.

 

Praktik / aktioner – studerendes som samarbejdspartnere

De studerendes læringsprocesser bliver underlagt analyse, men det er samtidig de studerende som i praktikforløbet tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen i skolen. De studerendes praktikforløb vil for en undersøgelsesmæssig betragtning derfor samtidig repræsentere aktioner i praksis, og de studerende vil således være deltagere i et aktionsprojekt. Vi skal i det følgende kort redegøre for de væsentligste træk i dette samarbejde.

Seminarieforløbet indledte med og mundede ud i en opfordring til de studerende om at indtænke multimedier i den efterfølgende undervisningspraktik her på deres 1. studieår. En praktikgruppe blev inviteret til at deltage i udviklingsarbejdets 2. fase på baggrund af en ansøgning med beskrivelser af deres sigte, rammer for forløb og interesse i at deltage. Undervisningsforløbet blev siden gjort til genstand for de studerendes praktikbedømmelsesopgave, som refererer til den lokale studieordnings bestemmelser for faget praktik på 1. årgang. For de studerende blev der således slået en sløjfe hen over forårssemestret fra deres egen deltagelse i undervisning på seminariet i fællesfagets linjefagsforløb, som også omfattede det pædagogiske element i linjefaget, hen over deres eget praktikforløb og afsluttende til deres produktion af grundlaget for praktikbedømmelsen i seminarieregi.

Udviklingsarbejdet repræsenterer derved et forsøg hvor studerende og læreruddannelsesundervisere indgår i et samarbejde med henblik på at gennemføre praktikken i forlængelse af et overordnet defineret projekt. I Bekendtgørelsen for læreruddannelsen og i LIAAs egen strategiplan for 2010 understreges det, at uddannelsen skal tilbyde og iværksætte sådanne samarbejder, som kan understøtte de studerendes undersøgelse af praksis med et akademisk sigte for øje. Det vil af tematiseringerne fremgå at empirien delvist er tilvejebragt gennem et sådant samarbejde, og vi vil i det afsluttende afsnit foretage en samlet vurdering af samarbejdets karakter og muligheder for at tjene som model for tiltag af den art.

 

For en nærmere redegørelse for metodegrundlaget bag databearbejdningen og vejen frem til disse udvalgte temaer henviser vi til afsnittet Metode til bearbejdning af data. I dette afsnit beskrives desforuden undersøgelsens metodologiske grundlag, og vi diskuterer dens metodiske udfordringer i en vurdering af den valgte metodes karakter, og undersøgelsens validitet og reliabilitet.

Redigeret af Rasmus Fink Lorentzen
Webmaster: Rasmus Fink Lorentzen
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.rasmus-fink-lorentzen.dk/main/udviklingsarbejde/
kompetenceudvikling2008/index.php
SmartSite Publisher